Lille kålsommerfugl

Lille Kålsommerfugl (hun) i Agersvinemælk, Bisserup Strand (Sydsjælland) - 24. juli 2017

Lille kålsommerfugl

Pieris rapae

Familie: Hvidvinger (dagsommerfugl)
Hvor svær er arten at finde?
Meget let
Størrelse:
Halvstor
Identifikation af arten:
Udfordring
Skelne mellem kønnene:
Let
Synlighed af vingeoversiden:
Næsten altid
Rødlistestatus (sjældenhed):
Livskraftig (LC)
Geografisk udbredelse:
Hele landet
Geografiske områder: Hele landet
Foretrukne naturtyper: Skov, overdrev, åben land, strandeng, hede.
Vingefang: 39-52 mm

Flyvetid og livscyklus

Aktivitetsmønster: Dagaktiv
Flyvetid: 1. maj - 1. oktober
Antal generationer pr. år: 2 eller flere
Livsfase om vinteren: Larve eller puppe
Værtsplanter: Kål, kålroe, vilde kålplanter.

Beskrivelse

Lille kålsommerfugl flyver i maj måned i en fåtallig generation og ses her primært i skove. Fra begyndelsen af juli dukker en ny generation op og afhængig af hvor tidlig og varm sommeren er kan der være flere generationer i løbet af sommeren. I juli og august er den som regel meget talrig og ses overalt, herunder haver og grøftekanter. Den har lille forkærlighed for tørre områder fremfor for fugtige. Den er sky og vanskelig at komme tæt på.

Kendetegn, kønsforskelle og forveksling

Lille kålsommerfugl er gulgrøn på undersiden af bagvingen og primært hvid på bagsiden af forvingen, hvilket også er tilfældet for stor kålsommerfugl, og dette adskiller de to fra andre hvidvinger. I det øverste hjørne af forvingerne er der på oversiden et velafgrænset gråligt område, som kun går omkring en femtedel ned langs vingekanten. Dette kan bruges til at adskille den fra stor kålsommerfugl.

Varianter

Hunnen af lille Kålsommerfugl har to sorte eller grålige pletter på hver forvinges overside, mens hannen kun har én plet og en svag plet på overkanten af bagvingen. Der er variation i hvor sort eller grå området i forvingespidsen er.

Links

Artsbilleder

Lille kålsommerfugl

Lille Kålsommerfugl (han) i Agertidsel, Fodsporet v. Næstved - 1. juli 2020

Lille kålsommerfugl

Lille Kålsommerfugl (han) i Knopurt med gulgrøn underside, Gedser Odde - 30. juli 2019

Lille kålsommerfugl

Lille Kålsommerfugl (hun) i Agertidsel og med gråligt område på forvinge, Klinteby (Sydsjælland) - 8. juli 2019

Lille kålsommerfugl

Lille Kålsommerfugl (hun) i Knopurt, Gedser Odde - 30. juli 2019

Lille kålsommerfugl

Lille Kålsommerfugl (hun) med gulgrøn underside, Klinteby Frihed (Sydsjælland) - 11. juli 2017

Lille kålsommerfugl

Lille Kålsommerfugl (hun) i Agertidsel, Omø (Sydvestsjælland) - 18. juli 2017

Lille kålsommerfugl

Lille Kålsommerfugl i parring, Mogenstrup Gl. Grusgrav (Sydsjælland) - 26. juli 2017

Lille kålsommerfugl

Lille Kålsommerfugl i parring, Gedser Odde - 26. juli 2019