Grøn køllesværmer (han) i almindelig kongepen, Tolshave (Nordjylland) - 10. juni 2020
| Familie: | Køllesværmere (natsommerfugl) |
| Hvor svær er arten at finde? | Udfordring |
| Størrelse: | Meget lille |
| Identifikation af arten: | Let |
| Skelne mellem kønnene: | Udfordring |
| Synlighed af vingeoversiden: | Altid |
| Rødlistestatus (sjældenhed): | Livskraftig (LC) |
| Geografisk udbredelse: | Regional |
| Geografiske områder: | Hele landet |
| Foretrukne naturtyper: | Overdrev, hede, skoveng, strandeng. |
| Vingefang: | 20-26 mm |
| Aktivitetsmønster: | Dagaktiv |
| Flyvetid: | 1. juni - 1. august |
| Antal generationer pr. år: | 1 |
| Livsfase om vinteren: | Larve |
| Værtsplanter: | Almindelig syre, rødknæ. |
En dagaktiv natsommerfugl, der har irgrønne eller blågrønne vinger. Den findes ofte i nektarrige blomster, hvor blåhat er en favorit. Den findes på tørre, sandede naturtyper, men også fugtige skovenge og enge.
Den irgrønne til blågrønne farve er et ret sikkert kendetegn. Slidte eksemplarer kan forveksles med den sjældne kobberbrun køllesværmer. Som de øvrige køllesværmere har den en rolig flugt. Han og hun kan alene adskilles på at hannen har fjerformede antenner, mens hun har glatte antenner.
Farven varierer fra grøn til blågrøn mod det mere gennemsigtige på slidte eksemplarer.
Grøn køllesværmer (han) i lancet vejbred med tydeligt fjerformede antenner, Tolshave (Nordjylland) - 4. juni 2018
Meget slidt grøn køllesværmer (han) i blåhat, Addit Hede (Midtjylland) - 30. juli 2017
Grøn køllesværmer (hun) i mørk grøn, Addit Hede (Midtjylland) - 13. juni 2023
Grøn køllesværmer (hun) i blåhat, Gudenåens Udspring (Midtjylland) - 10. juni 2022
Grøn køllesværmer (hanner og hunner) i blåhat, Maglebjerg (Vestsjælland) - 21. juli 2023
Grøn køllesværmer i engelskgræs og i blågrøn farve, Tolshave (Nordjylland) - 4. juni 2018