Stregbredpande (hun) i brombær, Bøtøskoven (Sydfalster) - 2. juli 2020
| Familie: | Bredpander (dagsommerfugl) |
| Hvor svær er arten at finde? | Let |
| Størrelse: | Meget lille |
| Identifikation af arten: | Udfordring |
| Skelne mellem kønnene: | Udfordring |
| Synlighed af vingeoversiden: | Næsten altid |
| Rødlistestatus (sjældenhed): | Livskraftig (LC) |
| Geografisk udbredelse: | Hele landet |
| Geografiske områder: | Hele landet |
| Foretrukne naturtyper: | Overdrev, strandeng, åben land. |
| Vingefang: | 22-27 mm |
| Aktivitetsmønster: | Dagaktiv |
| Flyvetid: | 1. juli - 23. august |
| Antal generationer pr. år: | 1 |
| Livsfase om vinteren: | Æg |
| Værtsplanter: | Græsser. |
Stregbredpande er en lille orange sommerfugl, der kan træffes i hele juli og ind i august på tørre steder i hele landet.
Stregbredpande er ensfarvet orangebrun på vingeoversiden og ensfarvet lys orangebrun på undersiden. Sammen med nogle af de andre bredpande kan den i hvilestilling sætte forvingerne vinkelret på bagvingerne, hvilket er et godt kendetegn. Den adskilles fra stor bredpande og kommabredpande ved at de har hhv. lysegule og hvide pletter på vingerne. Den adskilles kun vanskeligt fra skråstregbredpande. Det vigtigste kendetegn er at undersiden af stregbredpandes antennespidser er sorte, mens skråstregbredpandes er orangebrune (se billederne). Han og hun adskilles ved at hannen har en kraftigere sort duftstribe på vingeoversiderne, men den er ikke altid så tydelig. Hannens duftstribe følger årerne i vingen og den er forholdsvis lige i modsætning til hannen af skråstregbredpande.
De sorte streger kan variere i intensitet.
Stregbredpande (han) i knopurt, Bisserup Strand (Sydsjælland) - 24. juli 2017
Stregbredpande (han) i horsetidsel, Kastrup Storskov (Sydsjælland) - 22. juli 2020
Stregbredpande med tydelig sorte antennespidser i almindelig røllike, Bøtø Strand (Sydfalster) - 14. juli 2020
Stregbredpande i brombær, Klattrup Mose (Sydjylland) - 27. juni 2018
Stregbredpande (hun), Bøtøskoven (Sydfalster) - 30. juni 2018
Stregbredpande (hun), Bøtøskoven (Sydfalster) - 30. juni 2018
Stregbredpande (hun) i blåmunke, Oksbøl Skydeterræn (Vestjylland) - 24. juni 2018
Stregbredpande (hun) med tydelige sorte antennespidser i blåmunke, Bøtø Strand (Sydfalster) - 1. juli 2021