Skovrandøje, Korselitse Østerskov (Nordøstfalster) - 22. maj 2021
| Familie: | Takvingefamilien (dagsommerfugl) |
| Hvor svær er arten at finde? | Meget let |
| Størrelse: | Mellem |
| Identifikation af arten: | Let |
| Skelne mellem kønnene: | Udfordring |
| Synlighed af vingeoversiden: | Ofte |
| Rødlistestatus (sjældenhed): | Livskraftig (LC) |
| Geografisk udbredelse: | Hele landet |
| Geografiske områder: | Jylland, Fyn, Sjælland, Lolland, Falster, Møn |
| Foretrukne naturtyper: | Skov. |
| Vingefang: | 35-44 mm |
| Aktivitetsmønster: | Dagaktiv |
| Flyvetid: | 23. april - 1. september |
| Antal generationer pr. år: | 2-3 |
| Livsfase om vinteren: | Larve eller puppe |
| Værtsplanter: | Hundegræs, flitteraks og andre græsarter. |
Skovrandøje findes i lysbrønde på skovveje eller inde i skoven. Den sidder ofte på jorden eller i vegetationen og er godt kamufleret.
Skovrandøje er på vingeoversiderne chokoladebrun med lysegule felter, hvilket er et karakteristisk kendetegn. På forvingen er der et sort "øje" ved vingespidserne, mens bagvingens overside har et antal øjne langs vingekanten. Vingebagsiden er brunlig. Han og hun kan adskilles ved at hunnen har større og kraftigere farvede lysegule felter end hannen.
Antallet af øjne på bagvingen kan variere.
Skovrandøje (hun), Kristiansholms Plantage (Sydvestsjælland) - 21. maj 2018
Skovrandøje (han), Østrup Skov (Vestsjælland) - 31. juli 2020
Skovrandøje (hun), Bøtøskoven (Sydfalster) - 14. juli 2020
Skovrandøje (han), Korselitse Østerskov (Nordøstfalster) - 7. maj 2020
Skovrandøje, Syllinge Skov (Sydvestsjælland) - 2. juli 2018
Skovrandøje, Storskov ved Guldborg (Nordøstlolland) - 16. juli 2020
Skovrandøje (han til venstre og hun), Hamborg Skov (Østlolland) - 25. maj 2018
Skovrandøje (han øverst og hun), Holmegårds Mose (Sydsjælland) - 9. maj 2022
Skovrandøje i hjortetrøst, Rettestrup Plantage (Sydøstsjælland) - 7. august 2021
Skovrandøjer suger træsaft fra birk, Pinseskoven (Amager) - 13. juli 2018