Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl (han) på stor nælde, Karrebækstorp Skov (Sydsjælland) - 2. juli 2019

Grønåret kålsommerfugl

Pieris napi

Familie: Hvidvinger (dagsommerfugl)
Hvor svær er arten at finde?
Meget let
Størrelse:
Halvstor
Identifikation af arten:
Udfordring
Skelne mellem kønnene:
Let
Synlighed af vingeoversiden:
Ofte
Rødlistestatus (sjældenhed):
Livskraftig (LC)
Geografisk udbredelse:
Hele landet
Geografiske områder: Hele landet
Foretrukne naturtyper: Skov, eng, åben land, skoveng, park.
Vingefang: 37-48 mm

Flyvetid og livscyklus

Aktivitetsmønster: Dagaktiv
Flyvetid: 15. april - 15. september
Antal generationer pr. år: 2-3
Livsfase om vinteren: Puppe
Værtsplanter: Løgkarse, engkarse, vandkarse, rank vejsennep og andre arter fra korsblomstfamilien.

Beskrivelse

Grønåret kålsommerfugl er den tidligste af kålsommerfuglene og den der er mest knyttet til skov og fugtige områder. Den overvintrende puppe klækker ved den første rigtige forårsvarme og i april-maj holder den sig i skovene. Som en af de få sommerfugle kan den træffes flyvende rundt i den skyggefulde del af skoven. I juni ses den sjældent, men en ny generation dukker op i juli. Man ser den flyve langt ud på sensommeren, da der ofte dukker endnu en generation op.

Kendetegn, kønsforskelle og forveksling

Grønåret kålsommerfugle har på undersiden af både for- og bagvinge har et karakteristik net af sortgrønne årer. På oversiden har den i det yderste hjørne af forvingen et sort eller gråligt område, der ikke er skarpt afgrænset. Ned langs forvingens kant ender årerne i trekantede grålige områder. Den kan forveksles med aurora, lille kålsommerfugl, stor kålsommerfugl og sortåret hvidvinge. De sortgrønne årer på bagsiden er karakteristiske for arten. Hunnen har 2 sorte pletter på oversiden af hver forvinge, mens hannen har én plet om sommeren og om foråret har den som regel ingen pletter.

Varianter

Der er en del variation i pletternes størrelse og hvor kraftigt de sortgrønne årer er på undersiden, da de bliver svagere jo mere slidte vingerne er.

Links

Artsbilleder

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl, Fyrendal Skov (Sydvestsjælland) - 20. april 2020

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl i håret høgeurt, Ulvshale (Møn) - 20. maj 2019

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl (han) i mælkebøtte, Storskov ved Guldborg (Nordøstlolland) - 24. april 2020

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl (han), Fyrendal Skov (Sydvestsjælland) - 4. juli 2023

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl (hun) i mælkebøtte, Korselitse Østerskov (Nordøstfalster) - 22. maj 2021

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl (hun) i almindelig kongepen, Gindeskov Krat (Vestjylland) - 7. august 2020

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret Kålsommerfugl i parring, Fyrendal Skov (Sydvestsjælland) - 17. maj 2021

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl i parring, Korselitse Østerskov (Nordøstfalster) - 13. juli 2020

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl (hun), Syllinge Skov (Sydvestsjælland) - 6. juli 2019

Grønåret kålsommerfugl

Grønåret kålsommerfugl i agertidsel, Fyrendal Skov (Sydvestsjælland) - 24. juli 2017